En af ambitionerne med 2hjem.dk er at gøre serviceudbydere og producenter opmærksomme på os som gruppe: altså som forbrugere og borgere. Vi er jo trods alt over ¼ af alle danske familier. Når jeg surfer på nettet eller går nede i down town Svendborg, hvor jeg bor, ser jeg ikke noget, der specifikt henvender sig til mig. I ved; et tøjfirma der udbyder 1 regnfrakke og 2 par regnbukser - eller en avis, jeg kan abonnere på i de perioder, jeg ikke har børn, og har tid til at læse to aviser eller blot en. Det jeg mangler er altså fleksibilitet. Meget er kun gearet til en traditionel kernefamilie med 2 evt. 3 børn.
Der er heldigvis nogle producenter, der har fundet ud af det: Årstiderne fx, de leverer kasser med grøntsager i alle størrelser og på alle tider. Og det er lige noget for os, for nogle gange er vi mange og andre gange få rundt om spisebordet. Firmaet leverer endda middag for 2 hvis man er så heldig at have "that someone special" at dele en lørdagsmenu med, fx en veninde eller en god ven :-)
Så har jeg fundet et rejseburo, der hedder Ruby-rejser. De laver såkaldte singel-rejser til folk med og uden børn. www.ruby-rejser.dk Tjek dem ud, hvis du fx skal alene undervejs med børnene. Hvis I er en semi-storfamilie - altså 5 børn en uge og 1 barn ugen efter, må I gå et andet sted hen.

Og Electrolux har designet et køleskab, der er ret genialt. Det er delt op i mange fag, så jeg kun behøver at benytte dele af køleskabet, i de perioder jeg kun har brug for en flaske hvidvin og en tudekiks.
Kender I andre eksempler, eller er der noget I netop går og mangler - så kommenter gerne her i bloggen eller på facebook. Jeg samler på dem.