Forleden dag sendte mine børns far vores ældste datter på
spejderlejr. Hun er 8 år. Jeg er vant til, at hun er væk - hun bor
jo en del af tiden hos sin far. Men det der med at være væk - væk,
altså ikke i trygge rammer hos far eller andre familiemedlemmer,
men bare med vennerne, fik jeg alligevel betænkeligheder ved. Jeg
mener, hvad nu hvis der sker hende noget! Jeg håndterer min
ængstelse værdigt, synes jeg, og har fået lov til at komme med hen
og hente hende. Py-ha!
En af mine veninder, der også har børn med to hjem mister dog
liiige 10 dage med sin datter også pga. en forbasket spejderlejr.
Jeg mener, MÅ hun det? Hun er godt nok ti år og glæder sig vildt
meget. Men ti dage! Bare min datter ikke hører om den slags. Jeg
overvejer en rask beslutning om at trække hende ud af alt det der
spejderpjat! (..selvfølgelig efter aftale med hendes far). Ikke
flere raske piger til mig, tak. Bliv hjemme hos mor.. eller
far!
Men spøg til side, når man nu ikke ser sine børn hver dag, men
kun en procentdel af den samlede tid, de ånder og lever i, hvilken
indflydelse har det så på, hvad de må og hvor meget de må i deres
fritid? Hvordan har I det?
God sommer og PS: hold godt fast i jeres børn, hver gang de ser
en grøn eller blå uniform.