Jeg er vant til at holde stille, kontrollerede ferie med bare mig og mine 2 piger. I ved; tidligt i seng, sent op, drysse rundt i skoven, plukke bær og besøge venner, men altid med den sikkerhed at vi da bare smutter hjem til os selv, hvis vi skal have ro og fred.
Sådan skulle det ikke være i år: Der havde jeg altså meldt os til en tur hos Ruby-Rejser, under konceptet: ”singlerejser med børn”. Konceptet hed endvidere fællesrejser, hvilket betød at man var fælles om madlavning, opvask og oprydning – skrækkeligt!
Jeg brækkede ikke benet og fik ikke influenza og af sted kom vi. Resten af historien kan egentlig gøres meget kort: DET VAR EN FANTASTISK FERIE! Og nej, jeg mødte ikke manden i mit liv, men de 10 dage vi var af sted, var fyldt med morskab, håndterbare udfordringer, muligheder for fællesskab og gode stille stunder.
Jeg fornemmede, at det både for børn og voksne var en lise at være blandt ligesindede. Ikke fordi lige børn leger bedst (for ofte snakker de jo blot om det samme, og det kan gå hen og blive temmelig kedeligt), men fordi, vi ikke behøver forklare så meget. Jeg tror, det var skønt for børnene, at de ikke skulle forklare, at de nogle gange boede hos deres mor og andre gange hos deres far. Eller for den sags skyld, at de slet ingen mor eller far havde. Og for os voksne var det dejligt at se vores børn i store fællesskaber, hvor de 4 – 16 årige havde fornøjelse af hinanden. Vi var på lange vandreture i Alperne, hvor de store fik glæde af, at de små stadig var nysgerrige og udfordrende i forhold til naturen. Og de små var glade for den kærlige hånd (ånd) i ryggen, når bjergene var ekstra stejle.
Jeg havde personlig stor gavn af andre forældres evner, når mine egne blev udfordret. Og jeg tror, vi alle lærte noget af at skulle gå så helhjertet ind i et forpligtende fællesskab, som man jo er nødt til, for at få en god ferie.
Men mænd og kvinder bestil jeres næste fællesrejse allerede i dag Jeg kender kun Ruby-Rejsers koncept, og de får de varmeste anbefalinger her fra og garanteret fra det fleste af mine rejsefælder. Jeg håber, vi kommer afsted til næste år igen.