Jeg tror godt, vi kan blive enige om, at julen er en slags crazy-teater, vi opfører år efter år og helst med fuldstændig identisk rollebesætning og manuskript:
Scene 1: Festmad
Scene 2: Dans om et træ
Scene 3: Gavefordeling og udpakning
Imellem scenerne udspiller der sig småskænderier, der måske varierer en anelse fra sidste år, nogle spiller bræt- eller kortspil, og andre igen får sig en ekstra snaps og dingler ved stykkets afslutning rundt med nissehuen på sned.
Rollebesætningen består af: lettere overstadige børn, mor, far, bedsteforældre, søskende og evt. deres familie og naturligvis en gammel tante eller onkel.
Sceneriet skal få os til at have fulde maver – naturligvis – og give os julemagi og fred.
Problemet opstår selvfølgelig – for os med børn i 2 hjem – når det går op for os, at den familie, der var planlagt til at være vores eget teaterstykke, og hvor rollerne var fordelt, har fået hyre i et andet hjem! Hvad så med os? Vi trænger jo også til et skud julemagi, for at julefreden skal sænke sig.
Det giver jo ingen mening at danse rundt om et grantræ i stuen helt alene – vel?
Julemagi handler selvfølgelig også om at gøre noget sammen, for det er det, der giver hele ”crazy-jule-teatret” mening. Det giver jo ikke ret meget mening at synge ”nu er det jul igen” for fuld hals, mens man danser rundt om træet alene – heller ikke selvom man har taget nissehue på. Så hvad skal vi nu gøre – os, der ikke har nogen til at besætte rollerne?
Her kommer landets teatre ind i billedet. De er professionelle magikere og kan komme os til undsætning, når vi leder forgæves efter julefreden i vores eget hjem. Rundt om på landets teatre spiller de nemlig juleforestillinger, hvor de sætter alle sejl til for at få os til at føle, at julen er magisk, og julefreden har sænket sig. Og det er de rigtig gode til.
Odense Teater har gentagne gange sørget for, at jeg og mine fik et skud julefred sammen. I løbet af et par timer har vi fået julemagien helt ind under huden – uden and og risalamande. Derfor handler mine sidste års juleminder – hvor jeg ikke havde børnene hos mig – om, at det var den jul, vi så ”Peters Jul” på teatret. Det var nemlig her, julefreden sænkede sig for os – sammen.
Der er stadig få billetter til Odense Teaters juleforestilling, "Der var engang en dreng, der fik en lillesøster til jul."
PS: Jeg er sikker på, at en julekoncert af en slags kan have samme virkning – tjek din lokale avis, hvor det vrimler med tilbud. Men husk at tage din egen rollebesætning med – det er jo det, der er julemagi - at vi oplever noget sammen.
Glædelig jul.
Og er du stadig lidt jule-ked af det, så tjek disse 5 nemme tips til at komme godt igennem julen.