Forum

lars siger: Hvor meget kan/må/skal de blende sig??
Jeg er pap-forælder til en dreng der nu er 5 et halvt år Jeg har kendt ham og været kæreste med hans far siden han var 2 et halvt. Jeg synes det efterhånden er blevet ret svært at vurdere hvormeget jeg kan tillade mig at sige ja og nej til i forbindelse med min kæreste og hans ex aftaler og bytten-rundt. I det store hele fungere det ret godt, der er bare enkelte ting/episoder hvor jeg godt ville have været bragt med ind i en beslutning omkring fx at bytte weekends. Jeg kunna jo have plankagt noget for mig og min kæreste i vores fri weekend og hvis han så bytter er det jo ikke længere muligt da vi så skal have hans dreng i den weekens i stedetfor.... What to do? Mon kæreste er god til at spørger men ind i mellem smutter den og så er det naturligvis altiod skide ubelejligt. Jeg har fuld forståelse for at hans søn har høj prioritet, tæt på første, men skal det altid være på hans præmisser? Kan jeg tillade mig at sige, nej vi kan ikke bytte du må ringe og sige at det kan vi ikke, eller skal jeg bare rette ind til højre? Jeg kan jo ikke slev ringe til hans ex(vi har et rigtig g odt forhold og tone med hinadne) men når det gælder de praktiske ting fornemmer jeg at det er bedst at lade min kæreste og hans ex klare det uden min indblanden, det kan være svært da min kæreste til tider er lidt vag i forhold til ex`en :o) Holdninger, råd og tips modtages meget gerne

Mangsosteens (Kvinde, 45) siger: Hej,

det må være en super svær situation. Jeg kan godt forstå det, men som forældre må jeg sige, at jeg faktisk også altid ville vælge barnet. Dem vil jeg nemlig altid gerne være sammen med! Men jeg kan godt se, det er surt at have planlagt en kæreste week-end og så bliver det knap så meget kærester fordi der kommer et barn til.

Men, jeg synes godt du kan tillade dig at sige at i ikke kan bytte. Jeg tænker bare, at det ikke er dig der skal sige det, men din kæreste.
Jeg har er lige blevet opmærksom på en bog, der måske kunne være interessant for dig - den er omtalt på 2hjem.dks facebookside. Bogen hedder bonusmor!

Pete (Mand, 41) siger: Hej,

Som far til week-endbørn med kæreste kan jeg godt se det er irriterende for dig. Men jeg ville altså selv sjældent sige sige "nej" til at have mine børn en week-end, fordi jeg synes, jeg ser dem alt for sjældent. Men det er naturligvis også surt for dig. Du kan jo ikke rigtigt gøre andet end at sige hvordan du gerne vil have det. Jeg har hørt om nogle der har kæreste-dae / week-ender en gang om måneden. Det betyder at ligegyldigt hvad, så bliver børnene passet andet sted også. Var det ikke en ide?

Stina (Kvinde, 34) siger: Hej.
Jeg er selv pap-mor og jo, bevares, min kærestes pige har en høj prioritet. Men det har jeg jo altså også. Vi er i et forhold, der skal alle parter tilgodeses. Derfor synes jeg slet ikke, at børnene hele tiden skal være den dominerende faktor i en familie, hvor den ene er "pap". Det er super vigtigt, at jeg som papmor er med på beatet og med i planerne, og hvis de laves om, så er det bare nødvendigt, den også er vendt med mig. Tænk om jeg lige havde booket en super romantisk alene-weekend med manden,betalt depositum til kurophold el.lign. og så han bare over hovedet på mig laver om i weekenderne? No way. Sådan er det ikke hos os. :)

Jeg holder fast i, at alle parter er inde over for at sikre et sundt og godt parforhold. :)

Hilsen Stina, papmor til Katrine