-
TIME OUT
Skrevet d.
19.10.2009 Kl. 08:17
Pete
(Mand, 41)
siger:
Hej,
Ville blot lige komme med et råd: I de perioder, det ikke rigtig fungerer med ens X- kan man lave sig en mental TIME OUT.
Altså en tidsperiode, hvor man beslutter sig for, blot at holde sig til aftalerne og altså ikke vil lave om på dem og så vidt muligt ikke interessere sig for, hvad der sker med børnene, når de er hos hende (ham).
Det er dejlig befriende, og tingene plejer at fungerer bedre efter en periode, hvor man bare har set det hele lidt an. Jeg har taget mig en Time Out indtil 1. januar. Og det føles som en kæmpe lettelse.
-
RE: TIME OUT
Skrevet d.
19.10.2009 Kl. 10:27
#4711
(Mand, 47)
siger:
Hej igen Pete
Godt og prøvet råd.
Det er også min erfaring at TIME OUT kan være et herligt frikvarter fra dagligdagens små uforudsete og til tider irriterende ændringer af aftaler og hvad det kan føre med sig.
Når én aftale bliver ændret er det altid op til den anden at flytte sine "fridages" aktiviteter og gøremål; somme tider til stort besvær.
Så længe man føler at børnene er i relativt trygge hænder kan det ultimativt være nødvendigt at markere sine grænser.
-
RE: TIME OUT
Skrevet d.
27.10.2009 Kl. 13:51
OB
siger:
Jeg har også haft god brug af, at sende en mail til en ven og bede ham (helst hende) kommenterer den inden jeg sender den til min X. Så får jeg sat fokus på, hvad jeg egentlig vil have forandret eller hvad jeg er utilfreds med.
...kunne nu være godt at høre, om der er nogle kvinder der vil ud med, hvad de gør - hvis de da gør noget :-)
-
RE: RE: TIME OUT
Skrevet d.
27.10.2009 Kl. 14:53
Delemor
siger:
Jeg har altid haft et fint og godt samarbejde med min ex, men det har desværre voldt nogle problemer den sidste tid, i forhold til hvordan vi kommunikerer.
Jeg er gift igen, min ex har også en ny, og vi har alle altid haft det fint, uden problemer. Vi har holdt hyggemiddage sammen, hjulpet med flytninger på tværs af forhold. Altså aldrig noget uvenskab på nogen måde.
Men nu er der blevet sat regler op fra min ex's side.
Min ex har valgt, at have telefontider. Jeg må ringe og sende sms'er efter kl. 18 om aftenen, og helst inden kl. 21.
Jeg må ikke sende mails til hans arbejdsmail, men kun til hans private.
Dette har gjort vores "samarbejde" ret tungt i forhold til min søn, men sådan må det jo være, hvis det er bedst for ham sådan.
Information osv. lægger jeg her på 2hjem.dk, og så må han jo selv sørge for at modtage informationen.
I forhold til regler og ting man vil ha sat fokus på eller forandret, taler vi om når det er muligt at få kontakt.
Ellers så har vi regler i vores hjem og min ex har regler i hans hjem. Og det fungerer egentlig meget godt.
Men det var nu bedre, dengang vi talte oftere sammen og kunne tale ting, situationer osv igennem i forhold til min søn.
Det ultimative må vel være, at man kan tale ordentligt og objektivt sammen.
Mht. Mental time out, kender jeg det udemærket. Det bruger jeg også, når jeg får nok.
-
RE: RE: RE: TIME OUT
Skrevet d.
28.10.2009 Kl. 09:12
Mangsosteens
(Kvinde, 45)
siger:
Hej,
jeg kender det bare alt for godt. Er selv på TOTAL time out pt. Så @Pete og @OB - det bruger vi kvinder osse :-) Men jeg ville også ønske, det ikke var nødvendigt. Selvfølgelig kan jeg godt forstå, hvis det nogle gange bliver for meget med sms og snik snak, så måske er det slet ingen dårlig ide med at have faste regler for, hvornår man kommunikerer, som din X @4953. Måske man bare skulle udtrykke det som et ønske i stedet for en regel :-)
Måske er det især nødvendigt når man er ved at indlede et nyt forhold, som det lyder til din x er. Men det lyder temmelig besværligt alligevel.
Det vigtigste må være - som du siger - at man kan tale ordentligt og objektivt sammen.
Man må nok bare erkende at man stadig er i en relation der -til tider kræver lige så meget og måske mere end det ægteskab man forlod - ARGH!