Historien om 2hjem.dk

Selvom jeg ikke var nøgen, har det gamle ordsprog: "nød lærer nøgen kvinde at spinde" endnu engang vist sin berettigelse.

Af: Eva Maria Knudsen - stifter | 08.06.2009Sponsor: Foto:Hung Tien VuPrint artikelSend til ven
Bookmark and Share
 
 

På sin første skoledag udbrød min ene datter: " Jamen, jeg har 2 køleskabe at hænge sedlen på". Klasselæreren delte sedler rundt i klassen.

Hun og hendes søster bor dels hos deres far og dels hos mig, og min første tanke var: Bare det bliver mit køleskab hun hænger sedlen på! Min næste tanke: AH-HA, det er sådan hun oplever sit liv. Og min sidste tanke: Det må vi gøre noget ved - alle de sedler! Derfor fandt jeg på at lave 2hjem.dk.

Mødelokalet

2hjem.dk er kort sagt et slags virtuelt mødelokale for familier med børn, der har to hjem. Begge forældre har adgang til at bruge samme kalendersystem, samme kontaktbog og samme adressebog. På den måde er al information om børnene samlet et sted. Det giver færre forglemmelser af og misforståelser om børnenes gøremål. Samtidig bliver børnenes liv og historie fastholdt.

Navnet 2hjem.dk var længe undervejs, og det var faktisk mine børns far (min x-mand), der fandt på navnet - og tak for det, Lars. Jeg synes, det er et godt navn, fordi det kort beskriver børnenes hverdag - de bor i to hjem. Det er præcis hjælp til koordineringen mellem vore børns to hjem, der er 2hjem.dk's fornemmeste opgave. Det drejer sig om ca. hvert fjerde barn i Danmark, der ikke bor sammen med begge forældre.

Missionen er altså ganske enkelt, at 2hjem.dk er med til at skabe sammenhæng mellem hjemmene på en nem og harmonisk måde. For godt nok har børnene to hjem, de er glade for, men de har kun ét sammenhængende liv.

Fællesskab

Selvom vi er meget forskellige, har vi en masse fælles praktiske ligheder - os med børn i to hjem. Jeg håber, I vil være med til at dele jeres erfaringer. Rigtig mange forældre, der bor hver for sig og børn med to hjem, har allerede givet et uvurderligt input - TUSIND TAK. Indtil vi får vores egen debat her på 2hjem.dk, håber jeg i vil deltage livligt i debatten på vores facebook-sider. Eller smid en kommentar her på siden.

Vi er selvfølgelig i løbende udvikling, så jeres behov bliver mødt. Så husk at fortælle  hvad I mangler. Vi lægger hjernerne i blød for at finde det.

Eva Maria Knudsen
- stifter

I kan altid skrive til mig her, I har noget på hjertet eva@2hjem.dk

Kommentarer
Tilknyt en kommentar  
  •  
  •  

Fokus

Skilsmissefamilie? Start her:

Fokus

Brug det rigtige værktøj: Til samarbejdet om børnene danner online værkøjet på 2hjem.dk en god basis. Opret en gratis prøveperiode for dig og din medforælder i dag.

 › Læs mere Tag ansvaret for det gode samarbejde i dag!

Facebook