Jeg regnede ud at i min første dele- ordning havde børnene ca. 40 skift om året og 3 - 4 skift om måneden.
Procentfordelingen mellem hjem1 og hjem2: 35 % i hjem1 og 65 % i hjem2. Men procentfordelingen kan reelt have været anderledes, fordi ferier og helligdage ikke blev fordelt ligeligt i de to hjem.
Ulemper: Familie, venner og ganske ofte vi selv havde svært ved at finde ud af, hvordan planen var.
Fordele:
- Børnene havde os for sig selv - og vi dem i begyndelsen eller slutningen af en periode, så der var meget lidt uro under skiftene.
- Fleksibilitet: Vi kunne få en ekstra dag med det ene barn, uden at forstyrre selve mønsteret. Vi forlængede blot 1 dagsperioden i begyndelsen / slutningen af perioden.
- Vi kunne også fravælge den enkelte dag, hvis der var behov for det uden af forstyrre mønsteret.
Afstand mellem de 2 hjem: mellem 10 og 20 min. alt efter transportmiddel
Generel vurdering: Vi syntes, det var en god plan og følte, at alle trivedes med det. Men børnene var også endnu så små, at de ikke var knyttet til deres lokalområde i hverdagen. Den børnehave, børnene gik i, lå ca. mellem de 2 hjem. Vi havde en høj grad af fleksibilitet i forhold til børnenes og hinandens liv.
Var det en god eller dårlig ordning? Og hvordan er jeres?