Vi (mine børns far , Lars og undertegnede) havde meget fleksible arbejdsforhold., da vi lavede vores første dele-ordning. Det havde ikke direkte indflydelse på planen, men det havde stor betydning for, at vi begge kunne være meget fleksible, når det var nødvendigt. Deleordningen bestod rent konkret af et papir, hvor Lars havde skrevet datoerne på de følgende 3 mdr. ned. Ud fra hver dato stod, hvem der havde hvilket barn.
I princippet et udemærket stykke papir - det var blot temmelig besværligt, hver gang vi skulle ændre forløbet - altså børneplanen. Og det var sjældent, vi havde det ved hånden, når vi skulle bruge det . Der var mere end en misfortsåelse, tør jeg godt afsløre her....
Vi var altså 2 børn og 2 voksne, der skulle have hverdagen til at hænge sammen for os alle, og det kom til at se sådan ud:
De dage jeg har børnenem, er kalenderen tom.
Perioden forløb over 16 dage. Vi startede altså forfra på planen, hver gang der var gået 16 dage.
- Et barn hos forælder1 en dag (derfor et barn hos forælder 2)
- Derefter er begge børn hos forælder1 i fem dage
- På sjettedagen, kommer et barn til forælder2 (et barn bliver hos forælder1)
- På 7 dagen kommer begge børn til forælder2.
- Derefter begge børn hos forælder2 i 8 dage
Og en ny periode starter.
Du kan læse,om statistik og vurdering af dele-ordningen. God eller dårlig?