Det var helt tilfældigt, at der netop var single-camping den uge, jeg havde planlagt det med børnene, siger Dorthe. Sidste sommer var hun temmelig nyskilt, og havde rigtig behov for at komme væk fra det hele. Hun elsker camping, og det gør børnene også, der dengang var 4 og 6 år. Det var en super tur. Jeg havde nogle at drikke rødvin med om aftenen, og ungerne nogle at lege med om dagen, fortæller Dorte.

Jeg har altid været glad for at campere, og det praktiske omkring at slå telt op osv. har aldrig generet mig. Det tror jeg ikke, man behøver at være nervøs for. Det er jo også altid nogle, der vil hjælpe på en campingplads, hvis man står med håret i postkassen. Der er en masse frihed, og man er egentlig temmelig uafhængig og kan få god tid til at læse. Jeg fik da læst en af Stig Larssons tykke krimier den uge, vi var af sted. På en campingplads holder man automatisk lidt øje med hinandens børn, så man er ikke helt alene om det.
Singlecamping var måske noget - også for børn!