Langt de fleste skilsmisseforældre behøver ikke hjælp til at blive enige om samvær, bopæl og forældremyndighed.For den gruppe, som ikke kan blive enige, er det Statsforvaltningen, der i første omgang tilbyder hjælp i form af børnesagkyndig vejledning og konfliktmægling, og de kan senere træffe afgørelse om samvær. Er man uenige om bopæl og forældremyndighed bringes sagen op for en domstol.
I 2007 trådte forældreansvarsloven i kraft. Loven betyder bl.a., at flere sager bliver ført for en domstol, fordi de sager, hvor forældre er uenige om forældremyndighed og bopæl, bliver sendt i retten. Det nye med forældreansvarsloven er, at:
1. domstolene kan idømme fælles forældremyndighed imod en eller begge forældres vilje,
2. Statsforvaltning og domstole kan træffe afgørelse om 7-7 deleordninger, hvor børnene opholder sig lige meget hos forældrene, og
3. der ikke er en egentlig aldersgrænse for ”høring af børn” i sager om samvær og bopæl. I praksis kan børn ned til 7 år blive hørt, for at belyse det der i loven kaldes barnets perspektiv.
I marts viste DR en dokumentaren, Forældrekrig, som skildrede to forældres kamp om børnene, og ikke mindst anskueliggjorde den belastning det er for børn at leve i et konfliktfyldt skilsmisseunivers. Børns Vilkår (link til )og anerkendte børnepsykologer, har ved forskellige lejligheder råbt vagt i gevær i forhold til forældreansvarslovens konsekvenser for børn i konfliktfyldte skilsmisser.
DR dokumentaren om Mads og Mette, bidrog til en debat om, hvorvidt det er rimeligt at bede børn - på i dette tilfælde 9 år – om at være med til at løse konflikten mellem de stridende forældre ved at udtale sig i retten om, hvor de helst vil bo og opholde sig.
Hvem bærer ansvaret?
Ifølge FNs børnekonvention skal børns perspektiv inddrages i skilsmissesager. Forskellen på børnekonventionen og dansk lovgivning er dog, at man i Danmark lader børnenes udsagn få afgørende vægt. Det betyder, at Mette og de fleste andre børn forstår, at deres udsagn har så stor betydning for sagens udfald, at den byrde og det ansvar bliver urimelig stort - for ikke at tale om, hvorvidt et barn som måske gerne vil have fred, og ser en umiddelbar løsning ved at pege på én model, ikke nødvendigvis er enig, når der er gået tre uger. Men der er ingen fortrydelsesret – også selvom man bare er 7 år.
Børnene betaler prisen
Med den nuværende lovgivning er det børnene, som betaler prisen når forældres konflikter ikke bliver løst, eller når ansvaret for barnet ikke placeres ét sted, så børnene får ro til at passe skolegang og være børn ligesom de velfungerende skilsmissebørn. Det som de professionelle omkring børn i konfliktfyldte skilsmisser observerer, er børn, som har vanskeligt ved at koncentrere sig i skolen og ved at fastholde sociale kontakter. Disse børn er mere triste og sårbare.
Spørgsmålet er om den voldsomme stigning i antallet af konfliktfyldte sager om både samvær og forældremyndighed ikke er et af dokumenterne på, at der er plads til forbedring af loven. Et andet oplagt spørgsmål er, om ikke involveringen af børn i disse sager kunne få karakter af mere lytte og mindre afhøring, således at børnene blev forskånet for det ansvar mange oplever at få i dag.
Her kan du læse forældreansvarsloven
Sisse Fallinge er indehaver af Coachingklinikken og formand for Barnetstarv.dk