Journeys of Dreams - forældreansvarsloven med sang og musik

Anders Stubkjær tager fat på forældreansvarsloven i en af hans sange i debutalbummet: "Journeys of Dreams" - læs hvorfor.

Af: Eva Maria Knudsen | 01.06.2010Sponsor: www.anderstubkjaer.comPrint artikelSend til ven
Bookmark and Share
 
 

Anders Stubkjær er - ud over at være ivrig debattør - også musiker. Han har en særlig interesse i nye familie-dannelser. På hans blog, har han fx flere indlæg om den nye forældreansvarlov, og i hans virke som musiker har han skrevet en sang  om de konsekvenser, forældreansvarloven kan få for familier i krise. Jeg har spurgt ham om hvad sangen handler om:

Hvad handler ”Broken Heartland” om?
I de værste skilsmisser bliver børn ofte brugt som kastebold mellem far og mor. Børnene bliver en del af forældrenes konflikter. I løbet af de seneste år har pressen bragt historier om netop børn, der havner i disse konflikter.

Meget tyder på, at Forældreansvarsloven bærer en stor del af ansvaret for problemet, fordi den ikke beskytter børn i de konfliktfyldte skilsmisser.

Disse konflikter påvirker alle de involverede i konflikterne – også de evt. sammenbragte familier, der er opstået efter en skilsmisse. Da jeg skrev sangen tænkte jeg; hvad nu hvis jeg stod og så på en sådan konflikt? Hvordan ville det så udspille sig?

I sangen er det en fortæller, der står på sidelinjen, som en slags observatør og ser en konflikt udspille sig mellem to mennesker, der engang holdt af hinanden. Det er beskyldninger, skænderier og påstande, der fyger gennem luften.

Vi får ikke at vide hvad konflikten handler om, eller hvis skyld det er. I sammenhængen er det uvæsentligt. Observatøren ryster på hovedet over, hvordan konflikten mellem to voksne mennesker tilsyneladende kan blive ved i årevis.

Observatøren gør så opmærksom på sagens hovedperson, der står midt på ”scenen”. Det er et lille barn, der er fanget midt i forældrenes strid og smerte, og ikke er gammel nok til at forstå, hvad det hele handler om.

Tag mig væk fra dette ødelagte hjerteland (”Take me away from this broken heartland”), lyder omkvædet. Observatøren kan ikke holde ud at se på sceneriet og ønsker sig langt væk fra balladen.


Du kan læse hele teksten til Broken Heartland her:

Lyt til sangen eller køb album Journeys of Dreams hos tdconline

Anders Stubkjærs blog-indlæg om forældreansvarsloven

Kommentarer
Tilknyt en kommentar  
  •  
  •  

Fokus

Skilsmissefamilie? Start her:

Fokus

Brug det rigtige værktøj: Til samarbejdet om børnene danner online værkøjet på 2hjem.dk en god basis. Opret en gratis prøveperiode for dig og din medforælder i dag.

 › Læs mere Tag ansvaret for det gode samarbejde i dag!

Facebook