Jeg havde egentlig ikke tænkt, at denne blog skulle handle om julen, men overskriften "Julen er et mareridt for skilsmissebørn" krævede en reaktion. Avisartiklen handlede om, at børn bliver stressede af alt det julehalløj, forældrene påtvinger dem. Og det forstås! Men måske har det ikke kun noget med 2-hjems-problematikken at gøre.
Overskriften støder mig selvfølgelig. Dels fordi den er lige lovlig generaliserende, og dels fordi den ikke generaliserer nok. Jeg mener, julen er da et mareridt for de fleste: gaver der skal købes, juledekorationer der skal laves, pebernødder der IKKE bliver bagt og fedtede købe-æbleskiver, der bliver spist, mens vi overbeviser hinanden om, at de faktisk smager bedre, end dem man laver selv.
Jeg er også sikker på, at rigtig mange børn (1- eller 2-hjems børn) vil nikke genkendende til den helt særlige stemning, der bliver, når mor er stresset, far er sur, og lillesøster er RASENDE over, hun ikke fik den helt rigtige Barbie-dukke - Hun havde jo ellers skrevet en HEL sms til julemanden!
Jeg ved godt, der er særlige vanskeligheder i julen forbundet med 2-hjems-børn. Fx er det et reelt problem (for mig), at hele december går med at transportere julekalendere frem og tilbage mellem hvert hjem. Hvis mormor og farmor ikke lige har fået koordineret - og det er de ellers gode til - er der pakkejulekalendere fra dem begge. I kan jo selv regne ud, at det med 2 børn giver 4 pakkekalendere, + 2 x TV2 og DR1-kalendre og en enkelt chokoladejulekalender til hver.
I debatten her på 2hjem.dk snakker vi om, hvordan julen skal holdes: hvor skal børnene have gaver, hvordan fordeles ferien, og hvad gør man med alle de der julekalendere? Et af indlæggene er jeg særlig glad for. Det beskriver nemlig en familie, der - også før skilsmissen -holdt 2 jul. Og det var, og er ganske udramatisk, forlyder det.
Jeg tror, at mange 2-hjems familier får et psykisk overskud, affødt af at de ikke længere er bundet af at både mors og fars ritualer. Så bliver der plads til nye. Jeg tror, at 2-hjems-familier bruger det til at spille kort i nattøj hele formiddagen eller invitere en af børnenes muslimske klassekammerater eller veninden til juleand. Det luner alt sammen og giver den helt særlige julestemning, der handler om at være rummelig og give plads.