Det konfliktfyldte forældresamarbejde

En dom om fælles forældremyndighed, der er muligt ifølge forældreansvarsloven fører sjældent til et mindsket konfliktniveau for børn eller voksne.

Af: Sisse Fallinge | 01.06.2010 Print artikelSend til ven
Bookmark and Share
 
 

Der er generelt enighed om, at et fælles forældreansvar er bedst for børn, som har et stort behov for at opleve, at selvom mor og far ikke længere deler dobbeltseng, kan de godt skabe en tryk og god ramme for børnene alligevel. Til gengæld er der også enighed om, at vedvarende svære konflikter mellem forældrene, kan udgøre så alvorlig en belastning for børnene, at det er bedre, hvis børnene slipper for de konflikter, der kan opstå i forbindelse med det samarbejde, som domstolene nu kan pålægge forældrene med fælles forældremyndighed og deleordninger.

Når forældre med selv et meget højt konfliktniveau, eller forældre der ikke har talt sammen i årevis bliver idømt fælles forældremyndighed er den besked de reelt får ”det kan godt være I ikke kan samarbejde i dag, men det skal I i morgen”. I praksis betyder det jo ikke, at så begynder forældrene pludselig at tale sammen igen. Tværtimod viser erfaringerne, at samarbejdet ofte forværres efter en retssag, fordi konflikterne trækker ud og tilspidses.

Tvangsægteskab
Der er nok ikke mange, der vil betvivle, at når man er blevet uvenner og ikke kan samarbejde, ja så bliver samarbejdet ikke pludselig bedre af en dom, som siger, ”at det skal man”. En sådan afgørelse fastholder blot den ”ikke fungerende institution” af dårlig kommunikation, uvilje og magtkampe; og kan udvikle sig til decideret sabotage og misbrug af børnene i form af manipulation og involvering i konflikterne. En art tvangsægteskab. Ikke at det nødvendigvis går sådan, men risikoen forekommer i højere grad, end hvis institutionen ophæves, og der placeres et ansvar.

Få hjælp til at se mulighederne
Hvad skal man imidlertid stille op, hvis man befinder sig i et konfliktfyldt samarbejde?
Ofte vil følelsen af afmagt og isolation opstå. Frustrationer over at man ikke slår til som forælder, over konflikterne, over de braste drømme og ikke mindst frustrationer over, at dommere og sagsbehandlere træffer afgørelser om ens barns trivsel og ophold, som man måske er uenig i.

For det meste er det dog sådan, at man har et handlerum både for at støtte sit barn og være den forælder, man bør og kan være. Også selvom man føler uretfærdighed, manglende forståelse og desperation, så vil der være hjælp at hente. Men måske skal man opsøge hjælpen enten i omgivelserne eller professionelt for at få øje på de muligheder man har.

Du kan læse lidt mere om mulighederne hos  Coachingklinikken, der bl.a. har specialiseret sig i forældresamarbejde

Kommentarer
Tilknyt en kommentar  
  •  
  •  

Fokus

Skilsmissefamilie? Start her:

Fokus

Brug det rigtige værktøj: Til samarbejdet om børnene danner online værkøjet på 2hjem.dk en god basis. Opret en gratis prøveperiode for dig og din medforælder i dag.

 › Læs mere Tag ansvaret for det gode samarbejde i dag!

Facebook