Mediation og samarbejde
Der kan være flere årsager til, at et samarbejde ender som en destruktiv konflikt. Ingen af os har præcis det samme verdensbillede. Vi ser, hører og mærker verden forskelligt. Der er ikke tale om rigtigt eller forkert, men blot om forskellige opfattelser og forskelligt fokus.
Hvis vi hver især mener, at vi sidder inde med det "rigtige verdensbillede" og forsøger at få ret i denne "sandhed" igennem argumentation, så er der stor risiko for, at dialogen går i hårdknude.
En anden betydningsfuld årsag til konflikter er skuffede forventninger. Ofte bliver vi vrede eller skuffede over en anden persons handlinger, fordi vi forventer, at den anden opfatter situationen på samme måde som os.
Mediation sigter efter, at begge parter får, hvad de har behov for, og at de sammen finder en løsning, der sætter dem i stand til et langvarigt samarbejde.
Men hvad nu, hvis samarbejde ikke er muligt?
Det kan være så svært at acceptere, at den gode løsning sjældent handler om at få ret. Når man arbejder med mediation, er målet at skabe en løsning, der gør samarbejde muligt.
Hvis det kun er den ene part, der er interesseret i et samarbejde eller i en mediationsproces, kan man hjælpe den ene part med at få opfyldt egne interesser og behov uden samtidig at optrappe konflikten. Det kaldes "konflikt coaching".
Ring evt. og hør nærmere hos www.rockmusikerenogadvokaten.dk