En sammenbragt familie opstår af kærlighed. To mennesker beslutter sig for leve sammen med den enes eller begges børn. Og den kærlighed skal bære hele vejen igennem de forhindringer, som de fleste møder på deres vej.
Vejen er for mange belagt med konflikter, svære følelser og sammenstød mellem familiekulturer og regelsæt. Samarbejdet giver absolut ikke sig selv, for intet er kendt på forhånd. Og kærlighed mellem de børn og voksne, som ikke kender hinanden i forvejen, bliver det sjældent til.
Det i orden. Vi kan ikke forlange kærlighed, hverken af os selv eller andre. Kærlighed kan spire frem, men den er ikke naturgiven mellem papbørn og bonusforældre, som den er mellem børn og deres forældre.
Børn elsker når voksne samarbejder
Kan man som papfar eller bonusmor finde ud af at leve med det faktum, at man er en vigtig voksen person og måske en god ven - men overhovedet ikke en forælder - så er man allerede langt.
I første omgang handler det om at sænke forventninger til sig selv og barnet. Man skal dog ikke være usynlig i sit hjem eller tilskuer i sin familie. Alle har brug for respekt og indflydelse.
Og kan man så over i købet finde ud af at vise fuld respekt for den forælder, som hører til i barnets andet hjem, er man langt. Børn elsker, når alle deres voksne kan lide hinanden og ikke konkurrerer.
Derfor er det fantastisk, når alle voksne i barnets to hjem sammen arbejder for, at begge hjem skal fungere godt. At begge hjem er lige vigtige, og at alle voksne omkring barnet har betydning.
Familie er mere end gener
Den sammenbragte familie bygger ikke på blodets bånd. Her er vi ikke sammen, fordi vi er biologisk forbundne, men fordi de to voksne har besluttet det. Og det sætter begrebet familie i perspektiv. For hvem er egentlig din familie? De mennesker, du deler gener med? Eller de mennesker, du elsker og deler din tilværelse med?
For mig er en familie en gruppe mennesker, som er der for hinanden i hverdag og i krise. Et sted med tillid, tryghed og varme, hvor du må være dig selv, og hvor alle anerkender din værdi.
Alle skal have plads og betydning i et hjem og i en familie. Også selv om alle bånd i familien ikke er lige stærke. De bånd, som er stærke, skal til gengæld bære det hele.
Plej jeres bånd
Den sammenbragte familie giver ingen mening for hverken børn eller voksne, hvis ikke kærligheden mellem de to voksne holder og vokser. Derfor skal den have næring i form af tid og opmærksomhed.
Det kan være svært, når så meget ikke har fundet en tryg form, og når jalousi stadig dukker op i det ene barn og den anden voksne. Det hele kan blive meget kaotisk og svært, når du ikke føler dig forstået og lyttet til. Når du oplever, at din partner kritiserer dit barn. Eller når du føler, at din partner angriber dig for at forsvare sit barn.
Derfor skal de to voksnes bånd til hinanden plejes grundigt. De skal hos hinanden blive ved at finde den kærlighed og næring, der gør dem i stand til at rumme voldsomme reaktioner og forsvarsmekanismer.
Viljen hos de voksne til at forstå, hvordan det hele ser ud for de andre, bærer med tiden alle familiemedlemmer igennem. Sådan får I en familie, som bygger på kærlighed.
LÆS ET KAPITEL AF ’MERE END PAP OG BONUS’
Vil du læse mere om parforholdet i den sammenbragte familie, så klik ind her og læs første kapitel i min bog ’Mere end pap og bonus – Sådan bygger I en ny familie’.